Visualiseringer: Archivisuals
Fra Stadiongrunden til Sommarivabyen
Sommarivabyen er vores ambitiøse vinderprojekt for udviklingen af Stadiongrunden i Helsingør. Med Sommarivabyen ønsker vi at skabe en stedsspecifik byudvikling med fokus på god arkitektur, fællesskabsdannelse, biodiversitet, landskabsmæssige værdier og ikke mindst gode boligkvaliteter.
I samarbejde med PensionDanmark, Holscher Nordberg, SLA, Aaen Enginering og Transition, har vi lavet vinderforslaget til en ny bydelsplan på Stadiongrunden i Helsingør, der rummer 212 nye boliger fordelt over 20.600 m2 etageareal.
Sommarivabyen tager udgangspunkt i stedets særlige landskab med kystbrinkens markante træk og den gamle havbunds flade landskab ud mod Øresund. På dette særlige sted skabes en attraktiv bebyggelse med en tydelig identitet, der udspringer af områdets righoldige og mangefacetterede historie som forsvarsværk, have, park, lyst- og fritidssted.
Sommarivabyen tager således afsæt i mødet med det markante landskab, grundens betydelige kulturhistoriske spor samt ønsket om at skabe en attraktiv og karakterfuld bebyggelse, som giver noget tilbage til byen. Stadiongrunden har i mange år været et samlingssted i Helsingør, hvor mange af byens borgerne har været vant til at komme og dyrke deres fritidsaktiviteter. Vi ønsker fortsat at byde Helsingørs borgere velkommen, og derfor har vi skabt et projekt som både sikrer stærke naboskaber, bydelsfællesskaber og forankring og samhørighed med den omkringliggende by.
Projektet påbegyndes i lokalplan, og første etape ventes at stå færdig til indflytning i 2025.
“Med vinderprojektet får borgere og erhvervsliv i Helsingør Kommune en helt ny bydel på godt 212 boliger. Projektet, der har fokus på fællesskaber og bæredygtighed, er også et stærkt landskabsprojekt, der samtidig giver adgang til den omkringliggende by med respekt for vores kulturarv.”
Sommarivabyen og det mellemliggende landskab set fra Nordre Strandvej
“Evalueringsudvalget fremhæver i deres bedømmelse, at projektet leverer høje mål og intentioner på både arkitektur og bæredygtighed. Samtidig er det lykkes at komme i mål med konkrete tiltag, der kan sikre, at ambitionerne også bliver ført ud i livet. Det er gennemarbejdet på alle helhedsplanens hovedelementer - og tilfører dertil nye kvaliteter.”
Sommarivabyens overordnede struktur
Situationsplan over Sommarivabyen
En lille bydel
I forslaget argumenter vi for, at Stadiongrunden med sit grundareal på 45 hektar, sine 212 boliger og sine ca. 550 nye beboere bør ses som en lille bydel frem for en stor bebyggelse. Med denne tankegang skalerer vi således vores tilgang til både arkitektur, boligformater og sociale samt organisatoriske greb, så der i arbejdet med disponeringen af området skabes en levende og aktiv bydel - ikke et monotont og indadvendt boligområde.
I arbejdet med den den overordnede disponering har vi haft stort fokus på at sikre stærke naboskaber og mindre kvartersdannelser, der inkluderer alle beboere i bebyggelen. Sammenholdt med ønsket om at skabe en bebyggelse, der fremstår helstøbt i samspillet mellem skovbrinkens højderyg og parkens naturtræk, har vi skabt fire boligstræder omkring et slynget og naturrigt parkområde.
Planen rummer en bred vifte af boligtyper og boligstørrelser, der tilsammen skaber en ny bydel med social mangfoldighed og plads til alle. Underdelingen af bebyggelsen i lokale kvarterer modvirker oplevelsen af ensartethed, som ofter truer bebyggelser i denne størrelsesorden. Således gør vi det lettere for beboerne at identificere sig med sit eget overskuelige og særegne kvarter.
“Med afsæt i en stærk fællesskabsstrategi baserer forslaget sig, som det eneste tilbud, på en grundlæggende optimering af helhedsplanens bebyggelsesstruktur fra tre til fire stræder. Sammen med en god og overbevisende bebyggelsesmæssig disponering og velovervejede placeringer af fælleshuse, løser forslaget den svære udfordring med at få skabt liv i strædernes inderste del.”
Overordnet fællesskabsstrategi
“Fællesskaber er forslagets omdrejningspunkt og afsæt.”
Gode fællesskaber giver gode liv
Vi har meget bevidst arbejdet med kvarterernes forskellige programmeringer for at skabe en stærk lokal identitet for hvert enkelt stræde og kvarter, så der sikres en mangfoldighed på tværs af stræderne. Kvartersdannelsen er et vigtig element i at sikre, at Sommarivabyen bliver en lille og varieret bydel - frem for et stort og monotont boligområde. Vi har derfor ikke ønsket at alle fire stræder skulle underlægges en stringent, ensartet behandling, men tværtimod opleves forskelligt og med en varation, der gør det muligt at skelne dem fra hinanden.
Nabostien og Hverdagens Hus
Sommarivabyens fire fællesskabshuse
Hverdagens Hus - et fleksibelt hverdagsfælleshus for store og små.
Velværens Hus, der lægger op til afslapning og selvforkælelse for Sommarivabyens beboere.
Virkehuset bliver et alsidigt mødested for beboerne i 50+-boligfællesskabet.
Håndens Hus omfatter blandt andet værkstedsfaciliteter og fælles redskabsrum.
“Vi skaber med Sommarivabyen et hyggeligt og stedsspecifikt boligområde, som tager afsæt i Helsingørs egenart samt byens nye, ambitiøse arkitekturpolitik”
Arkitektur og lokal egenart
“Sommarivabyen skal indskrive sig mellem skovbryn og strandeng som en forlængelse af Helsingørs identitet. Vi har udvalgt en række arkitektoniske detaljer og virkemidler, som ikke kun er med til at give de historiske huse deres egenart, men som også giver den rytme, variation og detaljerigdom, som giver menneskelig skala og imødekommende byrum.”
“Sommarivabyen viderebearbejder helhedsplanens oplæg til facader og materialer, men sigter derudover efter en mere bæredygtig materialepalette, samt passive bæredygtige tiltag. Som et centralt element i reduktionen af projektets indlejrede CO2 er derfor en minimering af andelen af tegl, anvendelse af genbrugsmaterialer og bærende konstruktioner i træ.”
Et mere bæredygtigt materialebrug
Byggeriet står for en uforholdsmæssig stor andel af den nationale udledning af CO2, og i takt med at isoleringskravene skærpes, rykkes fokus for bygningsdesign nu i højere og højere grad mod den indlejrede CO2 i vores byggematerialer.
Den allerstørste post på CO2-regnskabet kommer ved opførsel af nybyggeri fra beton og det er denne post, som vi med Sommarivabyen ønsker at minimere. Det gør vi ved at udskifte beton, hvor det er muligt. For alle boligtyper betyder det at vi bygger en bærende konstruktion af træ, hvorved beton over terræn mindskes kraftigt.
Udover at udskifte den bærende konstruktion fra beton til træ ønsker vi også at minimere andelen af tegl i facaden. Dels af arkitektoniske årsager, men i lige så høj grad af miljømæssige årsager. Vi har reduceret den gennemsnitlige teglandel af facaderne til blot at dække den nederste etage. Det er her der er mest slid og det er her teglfacaden har en funtionel berettigelse. For at reducere CO2-udledningen yderligere ønsker vi kun at arbejde med genanvendte tegl og indarbejder en høj andel af genanvendte materialer generelt. Arkitektonisk kommer det til udtryk ved at vi ikke murer teglen længere op end at facaden er selvbærende.
Bebyggelsens bagside agerer ankomst med grønne parkeringspladser langs skovbrynet
Fakta om projektet
År: 2022-
Status: 1. plads i åben grundkøbskonkurrence
Konkurrenceudskriver: Helsingør Kommune
Rådgivning: Dispositionsforslag, lokalplanlægning, hovedprojekt
Type: 212 boliger (rækkehuse og lejligheder) / 20.600 m2
Bygherre: PensionDanmark
Arkitekt: Tegnestuen LOKAL og Holscher Nordberg
Landskab: SLA
Ingeniør: Aaen Engineering
Bæredygtighedskonsulent: Transition ApS