Manifest for den planetært rimelige bolig

I forbindelse med Realdania og VILLUM Fondens ‘Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’-initiativ, er Tegnestuen LOKAL og Aaen Engineering udpeget som vindere i det åbne call, Next Generation Architecture.

Et dogmesæt for fremtidens boligbyggeri

I Danmark bruger vi hvert år fire gange flere ressourcer, end planeten kan opretholde. Med ‘Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ engagerer Realdania og VILLUM Fonden visionære aktører, der kan komme med input til den nødvendige rundbarbering af boligbyggeriet.

Med vinderbuddet ‘Manifest for den planetært rimelige bolig’, foreslår Tegnestuen LOKAL i samarbejde med Aaen Engineering et dogmesæt, der - med inspiration fra film og gastronomi - har til hensigt at udpege et fælles rammesæt for en radikal retning fremad. Fem dogmer for boform (CO2 pr. person), og fem dogmer for konstruktion (CO2 pr. m2).

Fra fire til én planet.

Med ti dogmer har vi foreslået et fælles rammesæt, der kridter banen op.

Og med Den planetært rimelige bolig viser vi vores eget eksempel.

Vi skal bo småt

Vi foreslår en bygning, der fra start er skræddersyet til at kunne rumme de fleste familiekonstellationer og boformer. For os repræsenterer dette - paradoksalt nok - en form for nybrud med boligmarkedet som vi kender det, hvor det meste byggeri er tiltænkt en kernefamilie, der demografisk set fylder mindre og mindre. Dette resulterer i et boligmarked, hvor for mange bor på for meget plads, og det kan vi ikke længere være tjent med.

Derfor halverer vi boligarealet pr. person iht. dagens gældende gennemsnit - men vi halverer ikke lineært. En god bolig til én person har nemlig brug for mere plads per beboer end for en familie på fire, hvor flere funktioner deles indbyrdes.

Gennemsnitligt for bebyggelsen vil boligarealforbruget være mere end halveret ift. de 54 m²/person vi i Danmark - som europæiske rekordholdere - benytter i dag.

Hver bolig indeholder derudover et stort udeareal, der giver mulighed for frisk luft, fællesskab og dyrkning af grønt. Desuden gør boligernes generøse volumen at man kan udvide med ekstra gulvareal når livets omstændigheder ændrer sig.

Vi skal bo kompakt

I vores optik er det ikke kun forholdet mellem udledning og m², der betyder noget. Et byggeri hvis klimavenlighed udelukkende måles relativt til dets kvadratmeter, risikerer at blåstemple et uansvarligt arealforbrug, og vi mener derfor at boligens funktionalitet - ikke dens størrelse - skal centreres i debatten om det planetært rimelige byggeri.

Vi skal gentænke behovet og tegne mindre boliger, der bedre udnytter det tredimensionelle rum. Vi skal gå ærligt og åbent til brugsmønstre, og overveje hvilke funktioner, der skal deles om pladsen.

I sidste ende skal vi bygge boliger, hvor der er et rimeligt forhold mellem ‘plads’ og overfladeareal. Af den grund er tiny house-trenden ikke en farbar vej, da der fokuseres udelukkende på størrelse og ikke på kompakthed. Vi skal bo sammen! Vi skal deles - både om pladsen og om ressourcerne. Jo tættere vi bor, jo mere vi deles om, jo bedre behandler vi planeten.

Boligen skal være fleksibel

Det kræver tid at gøre en bolig til et hjem. Behovet ændrer sig når en bliver til to, får børn, får dyr, bliver skilt, går bort, bliver syge, bliver hjemmegående, arbejder hjemmefra eller får særligt pladskrævende behov af et væld af andre gode årsager.

At tænke boligens funktioner som statiske er derfor misvisende. Flytning er tidskrævende, omkostningstungt og presser folk ud af trygge rammer. I den planetært rimelige bolig er der plads til at familier kan vokse og skrumpe uden at det kræver store interventioner eller flytning.

Boligerne er i udgangspunktet små, men rummelige - hvilket betyder at man til enhver tid kan veksle rummelighed til rum. På den måde holder boligen længere, og langtidsbeboere tager bedre hånd om deres omgivelser. I sidste ende understøttes den fælles identitet og sociale sammenhæng.

Vi gentænker klimaskærmen

Den bærende konstruktion, isoleringen og regnskærmen udgør en massiv del af CO₂-udledningen fra materialerne i et byggeri.

I mange år har vi forfinet en klimaskærm hvor de tre funktioner er mast sammen på mindre og mindre plads i optimeringens navn. I en fremtid hvor vi skal bygge med biologiske materialer giver det dog udfordringer at sigte efter den slankest mulige klimaskærm. Fugtproblemer breder sig hurtigere fra et lag til et andet, og de nidkært sammenføjede elementer er svære at tilgå og reparere.

Derfor vil vi gerne dekonstruere klimaskærmen, for i stedet at skabe en robust konstruktion, der er let at reparere og udskifte, og hvor adskillelsen af det bærende, det isolerende og det fugthåndterende ikke kun giver en tektonisk gevinst, men også en arkitektonisk såvel som funktionel værdi.

“Resultatet er en bærende søjle-bjælkekonstruktion i limtræ, som hviler på et skruefundament. Konstruktionen bærer et CLT ribbedæk, med et overlag af lerjord til at sikre akustisk komfort. Ydervæggene udføres i træ og ler, og hele konstruktionen er isoleret med træfiberisolering.”

Projektets klimapåvirkning er blevet kortlagt gennem en indledende livscyklusanalyse og sammenlignet med et typisk enfamiliehus.

Resultaterne viser, at vores planetært rimelige bolig har en samlet klimapåvirkning på 2,7 kg CO₂e/m²/år - og lagt sammen med det halverede areal pr. person, performer projektet banebrydende godt relativt til business as usual.

Fakta om projektet

År: 2022-23

Status: Vinder i åbent call

Konkurrenceudskriver: Realdania og VILLUM Fonden

Leverance: Boligkoncept og offentlig pavillon ifm. UIA 2023

Team: Tegnestuen LOKAL & Aaen Engineering