Ørsteds Haver

Hovedideen med projektet Ørsteds Haver er at skabe et holistisk miljømæssigt, socialt og arkitektonisk modspil til de pragmatiske renoveringer, der udføres over alt i landet, og som ofte har et ensidigt fokus på energi. Projektet er modtager af Renoverprisen 2021.

Hvis vi vil en bæredygtig fremtid, bliver vi i stadig højere grad nødt til at have visionære metoder til at transformere og tilpasse vores eksisterende bygningsmasse til fremtidens behov. På denne måde kan vi forlænge deres brugs- og levetid, og derved spare på de ressourcer, som både nedrivning og nybyggeri fører med sig.

Ørsteds Haver er et eksempel på et projekt, der har taget en generisk facaderenovering til et anderledes niveau. Herigennem er det lykkes at fremtidssikre en stærkt kritiseret bygning; til gavn for miljøet, beboerne og det omkringliggende byrum.

Ørsteds Haver har således udviklet sig fra en ordinær facaderenovering, (som skulle hindre indtrængning af vand på de åbne svalegange og reducere støj fra vejen) til en drastisk gentænkning af husets fælles, semiprivate og private opholdsarealer og en radikal ændring af husets relation til HC Ørstedsvej. På ydersiden af svalegangen er der således indrettet private opholdsarealer på glasinddækkede terrasser. Hovedtanken bag dette greb er at skabe et nyt form for socialt rum, hvor husets beboere kan møde hinanden på en måde som er tilfældig, umiddelbar og med høj frekvens.

Frederiksbergs grimmeste facade

Ørsteds Haver er blevet til et samarbejde mellem tegnestuen LOKAL, ejerforeningen, Salling Group og Amstrup & Baggesen, som sammen skabte mulighederne for at projektet kunne lykkes. Inden renoveringen var bygningen blandt de mindst vellidte på Frederiksberg og blev af beboerne selv kaldt Frederiksbergs grimmeste facade.

Bygningen blev tegnet og opført i slutningen af 1960’erne af Ole Hagen Arkitekter, som blev kendt for en senmodernistisk, pragmatisk og stærkt rationaliseret æstetik der er blottet for detaljer og fremspring og som ikke ligefrem spejler det humanistiske ideal, som ellers har præget meget af dansk arkitektur. Både historisk og i nyere tid.

Bygningen på HC Ørstedsvej var et pragteksempel på Ole Hagens æstetik og var inden renoveringen kritiseret af både beboere og forbipasserende. Svalegangene var beskadiget af regnvand og stod overfor en omkostningstung renovering. Derudover oplevede beboerne også støjgener fra den stærkt trafikerede vej. Salling Group købte sig ind i bygningen mod et tilskud til renoveringen af facaden.

Sammenlignet med den forestående renovering af svalegangene var udgifterne til Ørsteds Haver større, men det er tydeligt for beboere allerede nu, at salgspriserne ikke alene opvejer udgifterne, men faktisk gør det til en meget rentabel økonomisk case.

Et arkitektonisk modspil

Energirenoveringer er i dag påskønnet af en bred vifte af aktører i den danske byggebranche, da de miljømæssigt bidrager positivt til Københavns og Danmarks mål for CO2-udledning og energiforbrug i fremtiden. Energirenoveringer er effektive set ud fra et økonomisk og et miljømæssigt synspunkt, men de tager i deres grundsubstans ikke kritisk stilling til arkitekturen der renoveres. Ofte repeteres arkitekturen blot, uden hensyntagen til det originale projekts kvalitet og dette bevirker desværre at bygninger med både dårlige sociale, og miljømæssige attributter renoveres udelukkende med en bedre driftsøkonomi som det primære succeskriterium.

Ørsteds Haver sidder på hvad der før blev beskrevet som Frederiksbergs grimmeste facade. Facaden på bygningen var et levn fra en (kortvarig) periode, hvor den danske arkitekturstands fokus blev flyttet fra de humanistiske idealer, der ellers havde præget den i mange år, til produktions-, monterings- og økonomi-optimering. Bygningen levede ikke op til de høje arkitektoniske standarder der præger dansk arkitektur i dag og påvirkede derfor sine omgivelser negativt.

Den arkitektoniske grundide skulle renoveres.

“Bygningen på HC Ørstedsvej var et pragteksempel på Ole Hagens æstetik og var inden renoveringen kritiseret af både beboere og forbipasserende. Svalegangene var beskadiget af regnvand og stod overfor en omkostningstung renovering. Derudover oplevede beboerne også støjgener fra den stærkt trafikerede vej.”

Et nyt socialt rum

Den monolitiske og monotone barriere mellem husets beboere og gadens brugere er blevet brudt op for at skabe et levende gadebillede med variation og personlighed og bygningens beboere har fået en platform for fællesskab og det tilfældige møde. Lejlighedsejerne har ligesom størstedelen af beboerne i København fået en bolig der spænder fra facade til facade.

Fra gade til gård. Fra morgen til aften.
De 45 nye grønne inddækkede semiprivate altaner er blevet et redskab i demokratiseringen af Frederiksbergs grimmeste facade og de nye private zoner i forbindelse med de fælles adgangsveje har skabt nye venskaber på tværs af lejlighedsskel.