Et moderne bofællesskab

Andelen af singler og folk der bor alene stiger og vores boligmasse er nødt til at følge med denne nye virkelighed. Størstedelen af vores eksisterende boliger er udviklet med fokus på kernefamilien, hvilket gør dem utilgængelige for husstande med én indkomst og vi er derfor nødt til opfinde nye boligmodeller, der kan åbne markedet op for enlige der ønsker at bo centralt, attraktivt og i sunde fællesskaber. På Fuglebakkevej 94 udvikler og bygger vi derfor en ny type bofællesskab, som er tæt forbundet med sine omgivelser, hvor beboerne bor mindre men har adgang til mere. Det skaber god sammenhængskraft, mindsker ensomhed og kræver færre ressourcer.

“På Fuglebakkevej skaber vi en bygning for dem der gerne vil have deres eget sted, men som samtidig ønsker muligheden for at deltage aktivt i et større fællesskab. En bygning hvor din private bolig er mindre, men hvor du til gengæld har adgang til en vifte af faciliteter der er ud over det sædvanlige.
En bygning hvor der aldrig er langt til et fællesskab og hvor du kan gå på opdagelse, finde ro og rum og mødes med andre.”

**Sommarivabyen og det mellemliggende landskab set fra Nordre Strandvej**

“Siden 1981 er antallet af husstande uden børn steget med næsten 800.000 mens antallet af husstande med konventionelle børnefamilier er faldet. Dette betyder at vores boligmasse er indrettet til en boform der ikke er efterspurgt. Derfor skal vi opfinde nye boligtypologier for alle dem der ønsker at bo i mindre husstande.”

Sommarivabyens overordnede struktur

Væk fra verdens største arealforbrug

Danmark har en særlig, og for mange ukendt, verdensrekord idet vi er det land i verden med det højeste arealforbrug, målt pr. indbygger. Det betyder at den gennemsnitlige dansker har hele 57M2 målt på landsgennemsnittet og dette tal er ikke nedadgående. Tværtimod ser vi oftere og oftere mindre huse nedrevet og erstattet af større typehuse der leverer på drømmen om ‘det gode liv’. Men for mange er drømmen ikke nødvendigvis at få flest muligt kvadratmeter til sig selv, men måske tværtimod at indgå i et meningsfyldt fællesskab tæt på kultur, venner og arbejde.

Store lejligheder presser yngre borgere ud af byerne, da de er svære at betale på én indkomst. Det gør byen monokulturel og arkitekter og udviklere har således svigtet den del af befolkningen som ønsker (eller er nødsaget til) at bo alene. Det er oftest unge mennesker som har svært ved at finde et sted at bo, som passer til deres behov og pengepung.

Hvis vi skal imødekomme denne udvikling er vi nødt til at udvikle nye boligtyper der er til at betale, men som samtidig tilbyder beboerne det som de efterspørger. På Fuglebakkevej er det ikke den massive bolig med masser af gulvplads, men derimod en rationelt indrettet privat bolig med alt det nødvendige og så en masse velindrettede fællesfaciliteter i tillæg. Ved at deles om mere kan vi nedbringe det individuelle arealforbrug og på den måde være med til at forbruge færre ressourcer kollektivt.

“Som i en italiensk bjerglandsby bevæger man sig på Fuglebakkevej fra det ene dobbelthøje fællesrum til det næste gennem slanke gader. I stedet for at tage hovedtrappen kan man altså bevæge sig gradvist og naturligt op igennem en serie af fællesrum med og på den måde”

— Citat fra Konkurrenceevalueringen

Overordnet fællesskabsstrategi

En landsby i en bygning

Fuglebakkevej 94 er organiseret som en serie af uafhængige fællesskaber, der er bundet sammen i en større struktur. Der skelnes mellem mellem fællesrum der er tiltænkt hele bygningen og fællesrum, som i udgangspunktet er designet af og for de nære beboere. I stueetagen findes der således et større sammenhængende fællesskab der er for alle beboere. Her er der plads til at mødes i større selskaber i rum der er direkte knyttet op på grønne uderum og trafikale forbindelser til nærområdet.

De små fællesskaber er tænkt som en forlængelse af boligen og er designet til at indgå som en naturlig del af hverdagen. Rummene ligger i næsten direkte forbindelse med boligen og kan derfor betragtes som en opholds- eller dagligstue. Her møder du i udgangspunktet kun dine nærmeste naboer og stemningen er afslappet og intim. Der er en lav indgangsbarriere til rummene, da de ligger på vejen til eller fra din bolig og den visuelle kontakt til rummene skaber tryghed og åbenhed.

Rummene er arrangeret som perler på en snor, så man kan bevæge sig fra et rum til et andet i én lang bevægelse op igennem bygningen og de fleste rum er udformet som delvist dobbelthøje, så man tydeligt fornemmer en særlig stemning og karakter. Vi sammenligner det lidt med den italienske landsby, hvor man bevæger sig igennem et netværk af slanke gader, for at besøge byens sprudlende pladser.

Sommarivabyens fire fællesskabshuse

**Hverdagens Hus - et fleksibelt hverdagsfælleshus for store og små.**

**Velværens Hus, der lægger op til afslapning og selvforkælelse for Sommarivabyens beboere.**

**Virkehuset bliver et alsidigt mødested for beboerne i 50+-boligfællesskabet.**

**Håndens Hus omfatter blandt andet værkstedsfaciliteter og fælles redskabsrum.**

“Vi skaber med Sommarivabyen et hyggeligt og stedsspecifikt boligområde, som tager afsæt i Helsingørs egenart samt byens nye, ambitiøse arkitekturpolitik”

Arkitektur og lokal egenart

“Sommarivabyen skal indskrive sig mellem skovbryn og strandeng som en forlængelse af Helsingørs identitet. Vi har udvalgt en række arkitektoniske detaljer og virkemidler, som ikke kun er med til at give de historiske huse deres egenart, men som også giver den rytme, variation og detaljerigdom, som giver menneskelig skala og imødekommende byrum.”

“Sommarivabyen viderebearbejder helhedsplanens oplæg til facader og materialer, men sigter derudover efter en mere bæredygtig materialepalette, samt passive bæredygtige tiltag. Som et centralt element i reduktionen af projektets indlejrede CO2 er derfor en minimering af andelen af tegl, anvendelse af genbrugsmaterialer og bærende konstruktioner i træ.”

Et mere bæredygtigt materialebrug

Byggeriet står for en uforholdsmæssig stor andel af den nationale udledning af CO2, og i takt med at isoleringskravene skærpes, rykkes fokus for bygningsdesign nu i højere og højere grad mod den indlejrede CO2 i vores byggematerialer.

Den allerstørste post på CO2-regnskabet kommer ved opførsel af nybyggeri fra beton og det er denne post, som vi med Sommarivabyen ønsker at minimere. Det gør vi ved at udskifte beton, hvor det er muligt. For alle boligtyper betyder det at vi bygger en bærende konstruktion af træ, hvorved beton over terræn mindskes kraftigt.

Udover at udskifte den bærende konstruktion fra beton til træ ønsker vi også at minimere andelen af tegl i facaden. Dels af arkitektoniske årsager, men i lige så høj grad af miljømæssige årsager. Vi har reduceret den gennemsnitlige teglandel af facaderne til blot at dække den nederste etage. Det er her der er mest slid og det er her teglfacaden har en funtionel berettigelse. For at reducere CO2-udledningen yderligere ønsker vi kun at arbejde med genanvendte tegl og indarbejder en høj andel af genanvendte materialer generelt. Arkitektonisk kommer det til udtryk ved at vi ikke murer teglen længere op end at facaden er selvbærende.

**Bebyggelsens bagside agerer ankomst med grønne parkeringspladser langs skovbrynet**

Fakta om projektet

År: 2022-

Status: 1. plads i åben grundkøbskonkurrence

Konkurrenceudskriver: Helsingør Kommune

Rådgivning: Dispositionsforslag, lokalplanlægning, hovedprojekt

Type: 212 boliger (rækkehuse og lejligheder) / 20.600 m2

Bygherre: PensionDanmark

Arkitekt: Tegnestuen LOKAL og Holscher Nordberg

Landskab: SLA

Ingeniør: Aaen Engineering

Bæredygtighedskonsulent: Transition ApS