The Hive

Bygningens omdrejningspunkt er denne dialog. I disse tider er dialog, samtale, møder, seminarer, webinarer, konferencer og lignende koncepter rykket tættere på i det daglige med ny teknologi, men det seneste år har vist os at digitale fællesskaber ikke kan gøre det alene. Vi vil med vores forslag til Thoravej skabe et sted hvor dialogen er en integreret del af hverdagen og hvor de to aktørers virke manifesterer sig til fælles gavn. Positiv udvikling gennem kunsten bliver derfor et centralt aspekt af bygningens identitet fordi kunsten kan noget, som få andre fag kan. Det er uhåndgribeligt. Det kan mane til eftertanke eller være direkte i sin kommunikationsform, men fælles for de fleste kunstprojekter er at de kan stille spørgsmål vi ikke vidste fandtes. Dette står i klar kontrast til The Hive, som med mange forskellige større og mindre samarbejdspartnere tager fat i håndgribelige problemstillinger. Og løser dem.

I vores arbejde med projektet har vi kigget arealskemaerne igennem på kryds og på tværs for at finde den struktur og disponering, som rummer den største grænseflade mellem The Hive og AHC. Den større grænseflade skal være med til at understøtte de fællesfunktioner der er udpeget og skal skabe et levende miljø imellem de to aktørers mere ’private’ områder.

De to brugere af bygningen har omtrent lige store pladskrav, men kravene varierer enormt imellem dem. AHC, har således en overvægt af funktioner der henvender sig til, eller er afhængig af gaden. Værkstederne skal have let tilgang af materialer, mens White Box og formidlingsscenen skal pege organisationens arbejde ud mod verden. The Hive har omvendt et mindre behov for store funktioner i stuen, men har til gengæld pladskrav længere op i bygningen, væk fra gadens aktivitet.

Når disse to modsatrettede brugsmønstre sættes overfor hinanden opstår en disponering der skærer bygningen i to dele og markerer grænsen mellem de to parter.

Den grænseflade skal aktiveres og det gøres dels ved at skabe et spændende rumligt miljø, med visuel kontakt på tværs af huset, samt ved at invitere besøgende op i bygningen frem for blot at bruge stueetagen. Den diagonale bevægelse op igennem huset understøttes med dobbelt- og tredobbelt høje rum, der inviterer besøgende op og eksponerer dem for husets aktivitet, husets faste brugere og brudstykker af husets kunstproduktion. Trappens åbne reposer får en enorm vægt i projektet, da de både fungerer som publikumsbalkoner til formidlingsscenen, åbne loungeområder og som frie udstillingsplatforme, der eksponerer brugere for spontane, midlertidige eller faste kunstinstallationer. Gerne udført af AHC’s kunstnere.

Omkring det trappeformede atrium placeres husets åbne interne fællesfunktioner, enten i direkte forbindelse med hinanden eller med glasafskærmninger. Dette giver et miljø i husets center, hvor funktioner og brugergrupper eksponeres for hinanden og blandes. Fra kantinen, kan man således se ned i værkstederne, ind til formidlingstrappen, over til de frie udstillingsreposer eller ned i formidlingsscenen. Det er de åbne funktioner der taler med hinanden omkring det diagonale atrium, og det er her bygningens synergier kommer til syne.

Med det trappeformede atrium forlænges Nordvests spraglede identitet ind i bygningen i et (semi)offentligt forløb der imødekommer programmets komplekse behov og skaber grobund for gensidig ideuveksling og læring på tværs af siloer.

Indblik i Kunsten

Som besøgende i The Hive / AHC er det en vigtig del af oplevelsen at man oplever kunsten på flere forskellige måder. I en hybridbygning af denne kaliber ville det virke fladt, hvis kunsten kun blev præsenteret som et færdigt produkt, så bygningen er designet til at give et rigtigt indblik i kunstens verden, processerne omkring det og det løbende arbejde fra ide til færdigt værk. Det værende sig installation, performance, video, skulptur eller maleri.

Vi har derfor skabt visuel forbindelse til de mange forskellige stadier i kunstens tilblivelse. Når man ankommer til bygningen er man således i direkte visuel forbindelse til formidlingsscenen, hvor åbne arrangementer kan åbne kunsten op for interesserede. Free lunch skaber en udveksling mellem cafeen og formidlingscenen og cafedriften kan ligeledes understøtte arrangementer i White Boxen og omvendt. Fra cafeen kan man kigge ind til værkstedsriften hvor kunsten bliver til i 1:1 eller man kan bevæge sig over mod The Hive, hvor den digitale udstilling formidles.

De ufærdige kunstneriske udtryk, kan opleves på de frie åbne udstillingsreposer i atriummet. Med rigelig rumhøjde kan mock-ups lokke besøgende op fra 1. sal og ind i kunstens verden. De frie udstillingsreposer er steder for eksperiment og dialog. De kan være steder for den uventede samtale eller den bevidste samskabelse. Steder for en halv-offentlig performance eller midlertidige værker, der forgår med tiden. Det kan være hårdt kurateret up-and-coming kunst eller en åben opslagstavle for den uafprøvede kunstneriske udforskning. Plateauerne kan bruges aktivt i forbindelse med formidlingsscenen eller blot som tilskuerpladser. Rummene er ikke defineret, og ligger ud over rumprogrammet. De skal ses som en fysisk manifestation af det uvisse i kunsten. Et spørgsmåltegn, hvor brugerne af bygningen bestemmer hvad der skal være, hvor længe det skal være der og hvem der skal lave det.

Fra det første frie kunstrepos fortsætter bevægelsen op i huset med udvalgte indblik i atelierer, fællesrum og andre centrale funktioner, der kan formidle husets nerve til de besøgende.

Identitet og Fællesskab

Det er et tydeligt krav i programmet at de to brugere af bygningen skal have hver deres identitet, samtidig med at potentialet for dialog skal afsøges. Særligt for AHC er den klare identitet et must, da grænsen mellem AHC og The Hive i fondssammenhænge skal være tydelig. På Thoravej skabes der en tydelig afgrænsning mellem de to aktører med hovedgrebet der skaber diagonalen på tværs af bygningen. Ved ankomst i bygningen præsenteres man således for to sider, der arkitektonisk adskiller sig fra hinanden og som klart definerer to identiteter der mødes på midten. Fællesarealerne er indrettet i et neutralt formsprog, der harmonerer med bygningens nuværende identitet. Lyse træforinger, aluminium, hvide overflader og ubehandlet stål spiller op af bygningens eksisterende betonstruktur, der sandblæses, så den står ubehandlet. Til højre ligger AHC, som med et uforfinet formsprog tilkendegiver at det er et sted hvor der arbejdes med fysisk kunst. Overfladerne er grove med betongulve og vægge af teglblokke og gasbeton, der kan klare slid og den daglige aktivitet i denne side af huset. Farverne er varme og spiller videre på teglblokkenes toner i rødlige nuancer. Glasbyggesten, røde fliser, rødbejdset krydsfiner komplimenterer de rå betonvægge og skaber et uprætentiøst miljø.

Til venstre fra ankomsten ligger The Hive, som udføres i en mere klassisk apteret stil. The Hive kommer ikke til at fremstå som et domicil på Kalvebod Brygge, men kommer med udvalgte forfinede flader til at repræsentere spændet mellem det stilfulde og det rå. Her arbejdes der med trægulve og pudsede vægge samt overflader i blålige nuancer, der står i kontrast til deres nabo i huset. The Hive bliver et mix af rå og færdige overflader, der spejler spændet mellem fond og udviklingspartner, som Bikubenfonden repræsenterer.

Det har været et hovedfokus for projektet at de to brugeres identiteter ikke skulle udvikles og iscenesættes på en måde, som træk grænsen mellem dem tydeligt op. Tværtimod ønsker vi at udviske, blødgøre og manipulere grænsen. Omkring atriummet er der derfor forbindelse til store dele af husets funktioner, visuelt såvel som fysisk, men materialerne virker som en slags implicit skiltning, der antyder tilhørsforhold og brugsmønstre.

Mod Thoravej tilføjer vi en sekundær facadestruktur, der skaber en ny zone mellem huset og gaden. Den nye slanke gitterstruktur følger matriklen linjer og markerer således byggefeltet med en dynamisk struktur, der tilpasses husets forskellige ankomst- og brugssituationer og som udfyldes og holdes åben hvorved der opstår nye opholdszoner og dybder i facaden. Strukturen er indrettet med åbne selvvandende haver, hvor klatreplanter, buske og blomster bidrager med et grønt element i en relativ hård urban kontekst.

Indefra kigger man således ud på blomstrende og klatrende planter, hvilket opbløder husets industrielle stramhed. Mod midten udnyttes den nye struktur til balkoner, hvor man kan træde ud i et grønt pauserum, kigge på tværs af bygningen og være en del af nærmiljøet. I AHC kan man indrette plateuerne tæt på indgangene med kunstværker fra aktuelle udstillinger så der på en direkte måde kommunikeres med. I The Hive kan det samme gøres, dog med en mere permanent vinkel eller med skiltning.

Særligt vigtige funktioner kan trækkes frem i strukturen, så disse kommer frem i gadelinjen og markeres som særligt vigtige. Dette kunne være indgangspartier, atelierer, SKITSE, mødelokaler eller lignende. Strukturen er tænkt som et patchwork, der for alvor formidler husets mange visioner og metoder til omverdenen i et formsprog, som samtidig opbløder og skaber variation i gaden. Fremtrækningen af strukturen fremhæver samtidig det centrale diagonale atrium, som hele huset disponeres omkring og markerer således også et klart entre-punkt ved store arrangementer.

De vandrette afskærmningslameller er et oplagt sted at lave integreret kunst med én eller flere kunstnere. Solafskærmning og afskærmning i det hele taget er en bunden opgave, som desværre alt for ofte løses af ingeniører og arkitekter med et stærkt rationelt målsæt. Der kunne for denne opgave arbejdes med en række parametre, som transparens og materialer og opgaven kunne derefter gives til en skulptør. Dette ville være et direkte udstillingsvindue for bygningsintegreret kunst, som kunne gøre huset på Thoravej helt unikt.

Det har været vigtigt for os at de forskellige brugergrupper, bevægelsesmønstre, spidsbelastningerne, sikkerhedshensyn, kontortider og fastearbejdspladser ikke resulterede i et hus med klare grænser mellem forskellige brugere.

Stueetagen er således ikke kun en udstilling og en dialog med gaden, men er også en fast arbejdsplads for kunstnere, kontorpersonale, kokke, tjenere og værkstedspersonale med mere. Dette giver et levende sted, med forskelligartet aktivitet på tværs af døgnet.

Når man ankommer til The Hive træder man ind i et dobbelthøjt rum, hvor man fra første øjeblik kan orientere sig i forhold til Black Box, den digitale udstilling, formidlingstrappen og adgangen til de øvre etager via en intern trappe. Dette giver et klart udgangspunkt for de rumlige forløb for besøgende såvel som fast tilknyttede. Har man travlt kan man bruge de eksisterende trapper eller elevatoren til at komme til sin arbejdsplads. I AHC træder man ligeledes ind i et dobbelthøjt rum, hvorfra man kan orientere sig i forhold til cafeen, biblioteket og hvorfra man kan tage trappen til de øvre etager. Hvis man er fast bruger kan man tage den eksisterende trappe eller elevator, som ligger i direkte tilknytning til foyeren.

På første sal mindskes publikumsfaciliteterne, men åbne fællesfunktioner centreres stadig omkring atriummet. Her ligger husets kantine, hvor alt På anden sal mindskes mængden af åbne fælles funktioner omkring atriummet, men de funktioner der placeres her er dog stadig tiltænkt brugere fra begge sider af huset. Centralt ligger derfor den interne cafe, som kan bruges af alle i huset til uformelle forsamlinger på alle tider af døgnet. Ved siden af cafeen ligger loungemiljøer mod atriummet, som på denne etage kan benyttes som breakoutspace for formidlingstrappen.

Formidlingstrappens placering mellem kantinen og den interne cafe muliggør forskellige typer arrangementer, med forskelligt publikum og forskelligt breakout space, afhængigt af gruppens størrelse og brugen af de omkringliggende rum. personale har mulighed for at spise frokost, og mødes på tværs. I The Hive ligger den dobbelthøje formidlingstrappe i direkte forlængelse af kantinen, så man efter endt foredrag/fremvisning kan trække ud og fortsætte arrangementet i kantinen, eller i haven på taget syd for.

I The Hive er der udover formidlingstrappen indrettet faste arbejdspladser og projektrum i behørig afstand fra de fælles funktioner. I AHC ligger administrationen og de faste arbejdspladser, som en buffer der sikrer afstand for ateliererne til de mere aktive fælles funktioner. Dette opretholder en ro om kunsternes processer.

På anden sal mindskes mængden af åbne fælles funktioner omkring atriummet, men de funktioner der placeres her er dog stadig tiltænkt brugere fra begge sider af huset. Centralt ligger derfor den interne cafe, som kan bruges af alle i huset til uformelle forsamlinger på alle tider af døgnet. Ved siden af cafeen ligger loungemiljøer mod atriummet, som på denne etage kan benyttes som breakoutspace for formidlingstrappen.

Formidlingstrappens placering mellem kantinen og den interne cafe muliggør forskellige typer arrangementer, med forskelligt publikum og forskelligt breakout space, afhængigt af gruppens størrelse og brugen af de omkringliggende rum.

I forlængelse af cafeen ligger også ét af The Hives store mødelokaler, som kan benyttes på tværs af de to brugergupper. De mange fælles funktioner aktiverer således rummene omkring atriummet, hvilket giver liv til resten af huset og understøtter udveksling mellem de to aktører samt publikum.

I enderne indrettes henholdsvis faste arbejdspladser (The Hive) og atelierer (AHC), som i højere grad har behov for et roligere miljø.

På tredje sal er der mindre fokus på åbne fælles funktioner og mere fokus på faste arbejdspladser. Det diagonale atrium afsluttes i et stort ovenlys, der kaster lys ned i atriummet i løbet af dagen. Omkring atriummet ligger to mindre lounges til uformelle møder og et stort møderum til deling. Derudover er The Hive indrettet med projektrum, møderum og faste og fleksible arbejdspladser. I AHC er indrettet et mikroinstitut og fire atelierer. Den øverste etage er tænkt som et mere afslappet sted, hvor der er plads til fordybelse frem for formidling, hvor den rigt begrønnede tagterrasse bidrager med det sidste beroligende lag i den travle hverdag.