Skovskolen i Nødebo

Vi har i arbejdet med dette projekt, lagt stor vægt på den komplekse kontekst, som bygningen indskriver sig i, og vi har vægtet respekten for, uddannelsen, kulturarven og det smukke landskab som de vigtigste succeskriterier i udformningen. Udover dette har ønsket om en rumligt optimeret bygningskrop præget skitseringen, ligesom ønsket om at skabe et rigtigt træhus.

Funktionelt er der taget udgangspunkt i unge menneskers behov og især fællesskabet som bærende i studielivet.

Besvarelsen er således et rationelt, funktionelt hus, med bærende trækonstruktioner, træfiberisolering, træfacade og træbeklædning på udvalgte og meningsbærende overflader i det interne rumforløb. Det er et hus der ligger i en homogen kontekst og som respekterer denne, men som samtidig bryder med den, når det er nødvendigt og gavnligt for projektet. 

Da de ikoniske sorte træbygninger, i sin tid blev etableret til Skovskolens brug i Nødebo, blev grundpræmissen ifølge arkitekten selv hurtigt skærpet i forhold til det indledende oplæg. Gangarealerne blev sløjfet, hvilket dannede en helt unik og funktionelt optimeret bebyggelse. I stedet for at skabe store bygninger med mange interne forbindelser blev eksteriøret taget i brug til forbindelser mellem funktionerne. Dette løste en økonomisk udfordring, men skabte samtidig en arkitektur der talte til brugernes og skovskolens identitet. Det originale projekt har således nogle ekstremt stærke fælles udearealer der understreger samspillet mellem inde og ude.

I bygningerne fra 1980 indeholder hver beboelsesbygning kun fire boliger, som deles om et mindre køkken. Indgangene vender ud mod en plads eller agora, som fungerer som et centralt samlingspunkt i forbindelse med et fælleshus. Denne disponering var også tiltænkt fremtidige boligbebyggelser på stedet, men grundet andre faktorer er den gennemgående boligtypologi i dag længebebyggelser. 

Den originale disponering, hvor mindre beboelsesenheder fremtræder tydeligt som separate huse omkring et åbent ’gårdmiljø’ i direkte forbindelse med de smukke omgivelser er for os en vigtig inspirationskilde i denne opgave.
I vores forslag ligger boligenhederne derfor spredt som små huse i huset hvilket nedbryder følelsen af lange gangforløb til fordel for en rumlig og lysmæssigt varieret bevægelse igennem bygningens forskelligartede rum. Ved at placere boliger på hver side af huset bliver den samlede mængde gangareal reduceret kraftigt, mens den smukke natur hele tiden iscenesættes i styrede kig. 

Denne disponering samler i vores optik de bedste rumlige kvaliteter fra den klassiske skovskole med det byggeteknisk logiske og ressourcemæssigt bæredygtige fra længebebyggelsen. Denne udformning lægger ligeledes op til øget fælles interaktion mellem de studerende, som er en stor del af de studerendes hverdag.

Organisering og Oplevelse

I organiseringen af husets funktioner, har vi gransket det til byggeprogrammet vedlagte skitseforslag, som udstikker en kurs og en stemning for den fremtidige boligfløj. Der er et klart ønske om at placere boligerne mod husets vestlige facade og fællesrum og bifunktioner mod husets østlige facade. I de viste eksempler gøres det tydeligt at et forslag med 24 værelser ikke efterlader megen plads til en forbindelse på tværs af bygningen, hvilket vi ellers mener rummer et kæmpe potentiale. 
 
Efter vores mening er forbindelsen mellem skov og bebyggelse, mellem natur og kultur det altoverskyggende tema, for skovskolen og dette byggeri og vi har derfor valgt at forfølge denne forbindelse, i vores arkitektoniske disponering. Hvor der i skitseforslaget er lagt op til én stærk visuel forbindelse til skoven, har vi valgt at skabe flere for at give en større rumlig variation. Bygningens placering mellem bebyggelse og skov understreges af tre markante skær, hvor bygningen gennemlyses omkring fællesfaciliteter og fordelingsrum. Køkken og stue iscenesætter således, spændingen mellem natur og kultur og bliver naturlige samlingssteder, der styrker fællesskabet. Vi har valgt at skille fællesstue og fælleskøkken, så der tilsammen skabes fire (to på hver etage) gennemlyste fællesrum, der skaber kig på tværs.
I forbindelse med fællesfaciliteterne, placeres en dobbelthøj overdækket terrasse som opbløder overgangen mellem hus og skov, og som giver mulighed for at være i begge elementer samtidig.

Kulturarv og Ornamentik

Der er en sjældent set klarhed, over de eksisterende bygninger på Skovskolen. Der er en tydelig stringens, i videreførelsen af de arkitektoniske detaljer, som giver området en sammenhængskraft, men som i dag måske også fortjener en granskning, og en udvælgelsesproces. Hvis alle arkitektoniske detaljer videreføres ukritisk, ender området som et museum og hvis de ignoreres, kappes vigtige bånd til stedets historie.

Efter vores mening, skal der videreføres det, som på afstand giver huset sit arkitektoniske særpræg. Det betyder i denne kontekst den sortmalede træbeklædning med de påmonterede sorte lægter. Videreførelsen af denne detalje vil gøre huset genkendeligt og fæstne det til stedet. Det samme gør sig gældende for taghældningen på 25 grader, tagpapbeklædningen med lister og den særlige kip-detalje, der markerer tagrygningen og understreger de perspektiviske linjer. Området ville ikke være det samme uden.

Når man dykker længere ned i bygningernes udtryk, bemærker man de arkitektoniske virkemidler der giver bygningerne, deres harmoniske og rolige udtryk. Over og under værelsesvinduerne er facadebeklædningen roteret, strippet for de påmonterede lægter og skubbet en anelse ind i forhold til facaden generelt. Samtidig sikres privatheden omkring badeværelserne af listebeklædningen som ufortrødent fortsættes udenpå vinduet. Dette bevirker at facaden aflæses som en serie af geometrisk afklarede (og størrelsesmæssigt identiske) felter. På de nyere værelsesfløje tilføjer denne facadedisponering en vertikalitet, som går i dialog med skovens opadstræbende træstammer.

Denne forsimpling af facaden har teamet valgt, at videreføre som en arkitektonisk nerve i projektet, så facaden i dette byggeri også fremstår som en serie af lodrette flader med den ikoniske beklædning. Projektet leger ligeledes med brugen af listerne til at skærme toilet og badfunktioner samtidig med at der foran fælles- og trapperum, arbejdes med dobbelthøje felter af trælameller, der filtrerer lyset og mimer træstammernes skyggespil.

De hvidmalede detaljer og vinduer, er videreført men fortolket. I de eksisterende bygninger, giver den hvide farve en kontrast til en ellers homogen bygningskrop. Vi mener at den samme kontrast, kan skabes med færre virkemidler og i forslaget brydes det sortmalede træ, af ubehandlet træ og glas. Gavlen som i mange af de eksisterende bygninger, er tillagt en stor skulpturel værdi, er således også bearbejdet i særlig høj grad i vores projekt, og fremstår med en stærk markering af centerlinjen. I stedet for et hvidt slips, er gavlens centerlinje transparent og lysende, hvilket giver interessante lysvirkninger, på de udenpå liggende lameller. Gavlen har således en tilbageskuende symmetri, men leger samtidig med dynamik og lyseffekter.

Fag og Træ

Vi har med forslaget forsøgt at skabe et projekt, der ikke kun i funktion og placering, understøtter skovskolens arbejde, men som også i sit visuelle udtryk, formidler træets mangfoldige anvendelser, i det byggede miljø. Bygningen placeres på grænsen mellem bebyggelse og landskab, og understreger med sine gennemlyste fællesområder, spændingen mellem natur og kultur. På den ene side opleves skoven levende, frodig og vild, mens træet på den anden side er bearbejdet, omsat til håndterbare elementer og sammensat til geometriske skulpturer i landskabet. Bygningen og fællesrummene især, ligger imellem disse to yderpunkter og træets rejse fra skov til bygning, skal kunne aflæses i detaljeringen i huset.

I vores arbejde med detaljeringen, har vi derfor benyttet den gennemskårne træstamme, som metafor og skabt et byggeri, hvor træets kvalitet, karakter og forfiningsgrad øges jo tættere på kernen man kommer. Denne fortælling udfoldes, når man bevæger sig rundt om bygningen, ind på de overdækkede terrasser, videre ind i fællesrummene og ender i de enkelte boliger.

Facaden er således sort, grov og hårdfør. Omsluttende og beskyttende. Ved fællesrum, terrasser og gavle, afsløres dog et varmt, glødfyldt og sårbart indre. Beklædningen omkring terrasserne er således udført i samme format som facaden med brædder og lister, men fremstår ubehandlet. Træet er her beskyttet imod slagregn af overdækningen og kan derfor overleve uden samme overfladebehandling. Den bærende konstruktion fremtræder her også tydeligt i form af markante limtræsrammer, der sammen med de lodrette lameller, går i dialog med skovens træstammer. Vinduespartierne mod terrasserne, fremstår ligeledes ubehandlede hvilket skaber en visuel foring, der står i kontrast, til det hårdføre ydre. 

I fællesrummene, forfines træet yderligere og væggene er således beklædt med rå olieret krydsfiner. Ligesom i de eksisterende bygninger, dækkes pladesamlingerne med lister, der samtidig skaber et mønster der går i dialog med facaden og således sammenbinder ude og inde. I loftet arbejdes der med den samme krydsfinerplade, som her forfines yderligere med en perforering til et bagvedliggende akustikpanel.

I fællesrummene, fortælles således hele historien fra træstamme, til træsøjle, til konstruktionsliste, til dekorationsliste, til finer og til sidst bearbejdet finer. Krydsfineren fortsætter i fordelingsgangen, mens der i den private bolig er hvide vægge og loft.

For at skabe et stærkt fællesskab og et unikt studiemiljø er det vigtigt at man ikke fortaber sig i tilpasning og historisk følsomhed. De studerende er bygningens eksistensberettigelse og deres daglige brug af bygningen er livsnerven der giver projektet mening. De eksisterende bygninger er vigtige, men hvis man ikke tilgår det eksisterende med en kritisk holdning til de funktionelle krav risikerer man at skabe et hus der er funktionelt forældet ved indflytning. Et studie er i vores optik nemlig ikke bare et studie. Et studie er for de fleste en særlig livsstil og en tilstand, hvor fællesskab og fritid med sine medstuderende er lige så vigtig som selve undervisningen. For de fleste danskere er studietiden det tidspunkt, hvor der skabes flest livslange venskaber og dette skyldes altså ikke kun forelæsninger og undervisning generelt.

Vi har vægtet fællesskabet og de sociale muligheder i bygningen som noget af det allervigtigste og vi har lagt vægt på at arkitekturen skal opfordre til fællesskab, samtidig med at der gives plads til individet. Et af midlerne til at opnå et stærkt fællesskab har for os været fordelingen af arealerne. Vi har valgt at lave flere fællesarealer, end det er påkrævet i byggeprogrammet og vi har valgt at give dem en særlig arkitektonisk bearbejdning der gør at det bliver attraktivt at mødes. Fællesrummene og fælleskøkkenerne er derfor indrettet med store vinduespartier mod naturen, rigelige mængder dagslys, adgang til udearealer (i stueetagen) og loft til kip (på 1. sal).

Fællesrummene ligger i direkte forbindelse med gangarealerne og bliver et skridt på vejen fra indgangen til den private bolig. Dette understøtter de tilfældige møder og skaber en afslappet og uformel stemning omkring fælles madlavning, videoaftener og fester. Den uformelle stemning gør fællesskabet til et tilvalg, men understøtter samtidig en følelse af inklusion. Alle er velkomne, men det er ikke et krav. 

Fællesarealerne ligger ’spredt ud’ i bygningen hvilket gør at hver enkel boligenhed ligger maksimalt fem meter fra fællesskabet. Fællesarealernes åbenhed og kontakt til naturen opbryder effektivt bygningens længde og gør bevægelsen i bygningen til et interessant forløb mellem åben og lukket, hvor det længste ’gangareal’ er under otte meter langt.
Udover fællesarealerne er også fordelingstrappe og ankomst bearbejdet med samme arkitektoniske detaljering. Her er der visuel forbindelse til skoven, loft til kip og siddeniche på trappen og i vinduespartiet mod vest. Disponeringen giver vindfang og trapperum karakter af et atrium, hvor studerende kan mødes på kryds og tværs og slå sig ned, hvis de har lyst til det.

Vi har fokuseret på at skabe et hus til netop Skovskolens elever og dette har påvirket rumdannelsen kraftigt. Integrationen mellem inde og ude har i hele processen været i højsædet og de overdækkede terrasser er tænkt som værende lige så vigtige opholdsrum, som de indendørs. Det er her der bliver grillet, repareret cykler, snittet, skindet dyr og spist og drukket. Terrasserne er visuelt synlige fra begge etager og fællesskabet er således tilgængeligt for alle, hvilket skaber sammenhold og sikkerhed. For ikke at skæmme det visuelle udtryk fra skoven er der i facaden inkorporeret sorte lameller, bag hvilke der kan opbevares ølkasser, grillpølser og lignende.

I udformningen af bygningens funktionelle opbygning har vi haft fokus på den daglige brug af huset for en typisk bruger fra ankomst til den private boligenhed. Vi har fokuseret på at den gennemsnitlige bruger er udendørsmenneske med stor glæde til skov og natur og som ofte har pladskrævende udstyr der skal kunne opbevares uden for boligen. Ved husets ankomst er der derfor lagt stor vægt på at der skal være plads til cykler til alle beboere og at denne ligger i direkte forbindelse til hovedindgangen. På denne måde understøttes cyklen som transportmiddel. Hovedindgangen er markeret som et skår i facaden, og er overdækket, så de mudrede støvler kan bankes af i tørvejr, efter en lang dag i naturen.

I vindfanget (og hele stueetagen) er der rå polerede betongulve, der kan modstå slid og som samtidig er ekstremt rengøringsvenlige. Fra vindfanget er der adgang til et fælles depot, til opbevaring af beskidt udstyr, så smuds og mudderrester begrænses til så småt et område som muligt. Bryggerset på modsatte side af bygningen fungerer som sekundær indgang og indeholder samtidig vaskefaciliteter.

Fra det kombinerede vindfang og trapperum har man visuel forbindelse til resten af huset og når man bevæger sig videre drages man automatisk af det naturlige lys fra fællesrummene. De enkelte boligenheder er arrangeret i fire styk (to-og-to) omkring en halv-privat ’entre’. Dette rum har karakter af det private, men ligger i forbindelse med gangarealet. Her er gjort plads til en reol, hvor udendørs fodtøj og overtøj kan smides inden man træder ind i sin bolig. Ved at lave en halvprivat overgangszone mellem det offentlige og det private, styrkes følelsen af sikkerhed og intimitet i ens egen bolig samtidig med at man mindsker behovet for opbevaring inde i boligen. De to boliger deles om et bad/toilet. Badeværelset har et stort vindue der sikrer rigeligt dagslys, men er afskærmet fra omgivelserne af trælameller. Vinduet kan åbnes indad, som tilskud til den mekaniske ventilation.

Huset er etableret med bærende konstruktioner af træ, og alt træ er FSC-certificeret træ, som betyder at de fældede træer, er genplantet og derfor efterlader et neutralt samlet CO2 aftryk. Dette gælder både den anvendte træ-fiberisolering i elementerne og alle de bærende limtræskonstruktioner. 

Bygningen vil være etableret på kort tid, med minimalt spild, da der er valgt at udføre den som kassette-løsning, hvorfor alt arbejdet vil foregå under minimale fugt- og vejrligspåvirkninger og spild vil være minimalt. Dette sikrer et tørt byggeri. Projektet er tilbudt udført, med komplet fritstående stillads og totaloverdækning indregnet i tilbuddet. Dette også for at sikre en sikker byggeproces og en kort, tør byggeperiode, hvor kvaliteten af hele projektet sikres.

Alle de valgte materialer er robuste, men dog med fokus på, de stadig er udført af naturlige, gendannelige materialer, hvor træ udgør langt størstedelen af bygningen. Alle materialevalg har lang levetid, men har et meget begrænset miljømæssigt aftryk.
Det, at der anvendes så stor en andel bæredygtigt træ og det etableres i kassetter, det minimerer også den samlede mængde affald som projektet generer. Hvis der tildannes på stedet, er spildet væsentlig større. Der anvendes præfabrikerede kassetter til både etageadskillelse, tagkonstruktion, samt som bærende elementer. Disse elementer består af træ, gips og træfiberisolering. Dette for at sikre brand og lydforhold iht. det angivne byggeprogram.

Alle overflader er tænkt som vedligeholdelsesfrie, hvor der vil være synligt træ som det dominerende, synligt træ, der ikke skal efterbehandles. Gulve vil være som polerede betongulve i stueetagen og linoleum på 1. salen, som vil syne som betonen. Begge gulve vil være særdeles rengøringsvenlige og give bygningen dens naturtro udseende.

Der anvendes energi træ/alu vinduer, for lavt vedligehold, mens udseendet stadig indvendigt vil være det elegante træ-look som angivet i projektet. Under de store udhæng omkring terrasserne udføres vinduerne som træ/træ, da disse ikke er udsat for vejrpåvirkning.