Integration har spillet en stor rolle i vores formgivning og både arkitektonisk og landskabsmæssigt er der skabt et projekt med stærke referencer til det omkringliggende miljø og en blød overgang mellem privat og offentlig, så bebyggelsen ikke fremstår som et fort, men derimod som et pulserende element der bidrager positivt til livet i parken og atmosfæren omkring Møllehusvej.
Vi har således arbejdet målrettet med kulturarven på stedet og udvalgt særlige kendetegn på de omkringliggende bygninger, som er videreført i projektet i en moderne fortolkning. Formsproget forsøger at bygge bro mellem det klassiske og det moderne og arkitekturen opstår således i seriøs detaljering af bygningerne frem for pompøse formmæssige armbevægelser.

Vi har ville skabe et beboersamfund i bebyggelsen, hvor folk kommer hinanden ved, hjælper hinanden og komplementerer hinanden. Vi har derfor indrettet bebyggelsen til lejligheder, for på den måde at opnå den størst mulige sociale og rumlige diversitet i bygningen. Vi har prøvet at skabe en vifte af lejlighedstyper der imødekommer de behov der er i området og som kan bebos af en forskelligartet beboerskare. På den måde bliver bygningen relevant for forskellige mennesker, som tilsammen kan give et varieret liv i og omkring bygningen og så bygningen ikke homogeniseres eller appelerer til ét bestemt segment. Boligerne orienterer sig mod parken og har alle altan eller terrasse med udsigt over den. Bebyggelsen bidrager således til tryghedsfølelsen omkring parken og til det liv der vil udspille sig her.

1 - Terrænfald: Terrænfaldet på grunden indarbejdes i bebyggelsen, som falder fra syd mod nord. Bygningerne lægges regulært ud med et niveauspring på 330 millimeter per opgang.

2 - Gennemgang: For at integrere bebyggelsen i sine omgivelser og lette adgangen til parken for beboerne etableres der en gennemgang i stueetagen.

3 - Opbrydning: For at forstærke fornemmelsen af den menneskelige skala og bryde facaden yderligere op, skubbes ydermuren ind for at skabe delvist indeliggende terrasser mod parken og en overdækket ankomst mod Møllehusvej.

4 - Opholdsarealer: Projektet skal berige - og beriges af - parken øst for bebyggelsen og derfor orienteres lejlighederne denne vej, med køkken-alrum og udeopholdsarealer for alle lejligheder. De private terrasser i stueplan afskærmes fra det semiprivate med afrundede plantekasser med bøgebuske.

5 - Facader: For at harmonere med sine omgivelser, som hovedsageligt udgøres af historisk byggeri med jævnt spacierede vinduer, inddeles facaden i en rolig og letaflæselig gitterkomposition af tegl i rødlige nuancer.

6 - Fællesarealer og regnvand: Der etableres en semiprivat sti mellem kantzonen og parken, som er åben for alle og som udvides på udvalgte steder, så der skabes ophold for beboere og besøgende. Dette område indrammes af regnvandsbede, som skaber en blød afgrænsning mellem park og hus.

Vi har med stor begejstring gået til opgaven om at tilføje bygningsmasse til et område med solid og sober arkitektur, som ikke er unødigt pragende, men som alligevel tiltrækker sig opmærksomhed i kraft af den ro der udstråles og den omhyggelighed der er lagt i proportionering og detaljering. Vi synes at det er vigtigt at viderebringe de kvaliteter vi finder i den eksisterende bygningsmasse til det nye byggeri på en måde, som ikke efterligner formerne, men derimod fortsætter koncepterne og ideerne. Det historiske byggeri på Kildegården indeholder et væld af detaljer som i mange byggerier idag skæres væk fordi det er omkostningstungt og fordi det af mange vurderes at være unødvendigt. Disse detaljer er mangfoldige og har både tektoniske og rumlige funktioner og vi mener derfor at det er nødvendigt at lave et byggeri der har en lignende detaljering, dog opdateret til nutidens byggeskik. De mange murdetaljer man finder rundt omkring har således den effekt at de bløder byggeriet op, gør det varieret og tilkendegiver en menneskelig skala og netop disse kvaliteter har vi valgt at inkorporere i vores projekt. Vi har skabt et hus, som således balancerer mellem det tilbageskuende og det moderne og på den måde bliver den manglende brik i puslespillet mellem Kildegården og Korsgården. Arkitekturen er afdæmpet og facaderytmen er rolig. Bygningens egenart opstår i detaljeringen, den høje grad af variation og den integrerede begrønning der gør bygningen levende. Bygningen har to sider, som på hver sin måde reflekterer det miljø den står i forlængelse af. Gavlene er rigt detaljerede med reliefvirkninger, der gør bygningen skulpturel og interessant fra alle sider. Gavlene er ligeledes begrønnet med klatreplanter, som bløder udtrykket yderligere op. Mod parken er facaden disponeret som et grid af tegl, der tydeligt markerer husets konstruktive system, nedbringer skalaen og gør den menneskelig. Grid’ets felter er udfyldt af større vinduesfelter og tilbagetrukne murede felter. Dette arkitektoniske greb gør at bygningen er i dialog med de historiske bygninger på Kildegården, men med en glasandel der tilsvarer nutidens standarder.

Altanerne er delvist indeliggende og det tilbagetrukne facadefelt skaber en dybde der gør huset spændende og understreger rytmen. Omkring vinduerne udføres et tilbagetrukket rulleskift, der bløder husets kanter op og ved tagfoden afsluttes facaden med et standerskift. De delvist indeliggende altaner udføres med lodrette balustre, og indbygget plantekasse der tilfører facaden et grønt element. Foran alle vinduerne er der ligeledes lodrette balustre, hvilket gør vinduerne til en slags moderne fransk altan. Vinduessprosser, balustre, altaner og altanbund er alle udført i anodiseret aluminium i en bronzetone, der harmonerer med den røde tegl. I tagetagen mod parken indrettes, i de to ender af huset, større penthouse lejligheder med en stor gennemgående og indeliggende tagkvist, med skydedøre, så der kan åbnes op til parken og så bygningens liv bidrager til parkens. Taget er udført i sort skifer og kviste og inddækninger udføres i samme materiale som altaner og vinduer. Facaden mod parken er åben og let, samtidig med at den er i klar dialog med de historiske bygninger på Kildegården og der har været særligt fokus på balancen mellem at skabe åbenhed og bevare privatlivets fred. Mod gaden bidrager, den i udbuddet skitserede plandisponering, til at byggeriet fremstår varieret og imødekommende. De små lommer mellem husenes hjørner skaber en behagelig ankomstzone, hvor beboere i stueplan afskærmes fra Møllehusvejs trafik med store bede. Gadefacaden følger parkfacadens takt, men vinduerne er en anelse mindre for at imødekomme den mere aktive trafik på gaden. Vinduerne fremstår tydeligt som vertikale huller i en sammenhængende facade, men omkring vinduerne er detaljeret med et tilbagetrukket rulleskift der bløder huset op. Indgangspartiet er markeret som et lodret skær i bygningen, hvor der er indsat plantekasser der byder velkommen og som giver beboere på de øvre etager et grønt bidrag til deres opholdsrum. I tagetagen er isat mindre kviste, der tilsvarer de mindre soveværelser, der ligger bag og huset fremstår harmonisk og klassisk og signalerer på den måde at der ligger et særligt område på den anden side.

Nedbrydning af skala

I den boligforeningen, Korsgården, på Møllehusvej brydes skalaen på de lange facadetræk ned ved at lade opgangspartierne træde frem. Dette danner et opbrudt facadeforløb og facaden fremstår kortere. I projektet dannes en tilbagetrækning omkring indgangspartierne for at nedbringe skalaen.

Detaljering ved sålbænk

Glaserede grønne teglsten udgør sålbænken under vinduerne på Kildegården. I projektet foreslås en ligeledes en særlig bearbejdning ved at lave et rulleskifte i tegl under vinduerne.

Vertikalitet ved indgang

I Korsgården ses ligeledes en vertikalitet omkring indgangspartierne. Der arbejdes med et spring i vinduessætningen samt et materialeskift, hvilket understøtter markeringen af indgangen. I projektet skiftes fugefarve i tilbagetrækningen i facaden. Der etableres ligeledes plantekasser med begrønning.

Opsprosning af vinduer

På Kildegården samt flere steder i området findes småsprossede vinduer. I projektet arbejdes med en nyfortolkning af denne opsprosning af vinduerne, dog i en mere funktionel og dagslysoptimeret måde.

I plandisponeringen af boligerne ved Kildegården har vi arbejde t imod en pragmatisk plan, der udnytter grundens placering mellem de naturskønne rekreative omgivelser mod øst, og den urbane kontekst mod vest. Fortandingen af huset er brugt aktivt til at skabe særligt attraktive udeopholdsområder for beboerne og er samtidig brugt til at give boligerne en unik lysmæssig kvalitet indvendigt. I mange boligbyggerier arbejdes der i dag med en stringens, hvor et centralt opholdsrum spænder fra facade til facade, uden en nævneværdig rumskabelse omkring de enkelte funktioner. Dette dogme har vi gjort op med og selvom lejlighederne er gennemlyste og der ikke er nogen reel barriere mellem ophold og køkken markeres zonerne alligevel som adskilte gennem placeringen af badekernerne og boligerne. Dette gør at boligerne kan fungere bedre med flere funktioner i brug samtidig, mens der stadigvæk opholdes en intimitet omkring de enkelte rumligheder. Dagslyset er i boligerne idag et vigtigt parameter for beboerne og boligerne er derfor gennemlyste fra den ene facade til den anden, men derudover belyses køkken-alrummet i den ene lejlighedstype også fra syd, hvilket forlænger brugstiden af rummet.

I den modstående lejlighed har opholdsrummet et gavlvindue, der gør oplevelsen af rummet til noget særligt. Vi har også brudt med dogmet om gulv-til-loft vinduer. Efter vores mening giver de nederste 40 centimeter ikke nogen nævneværdige fordele til indeklimaet og vi har derfor projekteret en vindueskarm ind, som kan indrettes eller benyttes som siddeniche. Den opretholder samtidig den intimsfære, som moderne boligbyggeri ikke giver.
Projektet indeholder hovedsageligt 2- og 3-værelses lejligheder der kan fungere som par-, familie- eller ældreboliger. Tagetagen er dog udnyttet til at skabe to yderligere typologier, nemlig mindre 2-værelseslejligheder og to større ‘penthouse’-lejligheder. På denne måde målrettes byggeriet en bredspektret brugergruppe, hvilket understøtter tryghedsfølelsen og livet i huset. Projektet tænkes udført med delvist indeliggende altaner, da erfaringen viser at disse bringer størst kvalitet til byggeriet. Den indeliggende altan er mere intim og fremstår som en mere integreret del af bygningens arkitektur og skærmer samtidig bedre for vind og vejr.

I stueplan indrettes private udeopholdsarealer mod parken og i tagetagen indrettes indeliggende tagterrasser, med større facadekviste, som gør de bagvedliggende rum attraktive, selvom der er skråvægge. Alle vinduer i lejlighederne er opsprosset, så man ikke behøver at åbne hele partier for at lufte ud og lejlighederne kan således lettere krydsventileres, hvilket sparer energi til mekanisk ventilation. Ankomst til boligen sker fra Møllehusvej, hvor bygningen på flere skalaer anviser indgangspartierne. Indgang sker således midt på den tilbagetrukne facade og markeres yderligere af et træ langs stien og et tilbagetrukket facadefelt, hvor indeliggende plantekasser signalerer et særligt punkt i bygningen. Ankomstzonen er udformet med bede i cortenstål, som har til hensigt at sikre en afstand mellem fortovet og stuelejlighederne. Der er indrettet cykelparkering, til 15 cykler for hver opgang, hvoraf én plads er designeret til ladcykler. Sti og cykelparkering er belagt med slotsgrus, der harmonerer med de røde tegl på bygningerne. Den nordlige gavl er beklædt med klatreplanter så hele ankomsten og bygningens bidrag til Møllehusvej bliver frodigt og levende.

Bebyggelsen får en bred og varieret kantzone mod parken, der dels sikrer at privatlivet kan opretholdes for de private boliger, men som samtidig bliver en udveksling mellem beboere og parkens gæster. Ved at lave en fælles zone integreres bygningen i sit nærmiljø, hvilket skaber tryghed. I stedet for at skabe et hegn omkring bebyggelsen, som kan virke afvisende og udelukkende adskilles de private haver af større plantebede med fritvoksende bøgehæk. På den måde udviskes den hårde grænse mellem det private og det offentlige og gør bygningen mere vedkommende. På ydersiden af bøgebedene etableres en fælles sti, som flere steder udvides, så der er plads til ophold og leg. Stien er for beboere og gæster og skaber en fælles intim zone. Regnvand ledes i åbne vandrender fra tagene til regnvandsbedene, som adskiller den fælles sti fra parken. Parkrummet beholdes som en åben flade, men der etableres en overdækning med tilhørende belægning, som skaber et større fælles udendørs opholdsrum, som kan bruges til arrangementer i bebyggelsen, fødselsdage eller lignende og som samtidig bliver en platform for interaktion mellem beboere og parkens gæster.

Når man idag snakker bæredygtighed og klimamål betones energiforbrug til opvarmning (og nedkøling) ofte som centrale problemer. Virkeligheden er dog at man med de nye bygningsreglementer er nået langt i kampen mod varmetab og overophedning og fokus flytter langsomt men sikkert mod den indlejrede energi der er i de materialer vi bygger med. Optimeringen af klimaskærmen har således nået et punkt, hvor det ikke giver mening at arbejde yderligere med dette, da CO2-udledningen forbundet med etableringen af bygningen idag vejer tungere på vægtskålen set over hele bygningens levetid.

Vores bæredygtighedsfokus for dette projekt har derfor ligget på at vælge de rigtige materialer, der både har en holdbarhed, der sammen med bygningens æstetiske kvaliteter kan forlænge levetiden og som samtidig har en lav CO2-udledning sammenlignet med tilsvarende materialer. Facaden udføres derfor i genbrugte tegl, da dette er en effekt iv måde at få en særdeles holdbar facade, som samtidig er ‘forpatineret’ og som i netop denne kontekst kan stå op imod den eksisterende bygningsmasse. Udover de genanvendte tegl arbejder vi mod et byggeri med så høj en andel af genanvendelige materialer som muligt.

Vi anvender derfor materialer der er C2C-certificerede, hvor det er muligt og har derudover fokus på anvendelse af naturlige materialer, da forarbejdningen af disse er mindre ressourcekrævende. Overordnet set arbejder vi også for at implementere regionalt udvundne materialer, da det både giver mening miljømæssigt og arkitektonisk. Udover genanvendte, genanvendelige og naturlige materialer, spiller bygningens bagvedliggende konstruktion også en rolle. Med de krav til brand og lyd der findes i gældende reglementer er en bagvedliggende betonkonstruktion en uundgåelig realitet. Inden de danske mål for klimaet implementeres fokuserer vi derfor på at nedbringe forbruget af ressourcekrævende beton ved at følge Det Bæredygtige Betoninitiativ fra Dansk Beton. Dette kan mindske CO2-udledningen med op til 50% uden at gå på kompromis med konstruktionens kvalitet. Det er vores ambition at opføre pavilion og skur i genanvendt træ fra producenten Gentræ. Ydermere ønsker vi at lave alle udendørs terrasser og altan belægninger i nordisk FSC-certificeret træ med en opbygning af Gentræ. Indeklimaet i huset spiller også en stor rolle og her har materialevalg også en betydning. Også her giver det mening at arbejde med naturlige materialer uden tilsætningsstoffer, da disse har lavere niveauer af toksiske stoffer.